đŸŽ„đŸŽ…đŸ» Julemarked i Köln đŸŽ…đŸ»đŸŽ„ fra den 4. den 8. december

Vi havde i Är bestemt at turen til julemarked, skulle gÄ til Köln. SÄ planlÊgningen gik i gang i starten af oktober, hvor vi fik bestilt hotel. Det mÄtte ikke ligge for langt fra HovedbanegÄrden, da rejsen skulle forgÄ i tog. Vi kiggede lidt pÄ nettet. Da vi har set meget reklame for Trivago, var det pÄ denne sÞgemaskine vi startede. Vi fandt her et hotel 300 meter fra HovedbanegÄrden, sÄ det var perfekt.

Det blev booket til de fire dage vi havde bestemt at vĂŠre i Köln. Hotellet hed URBAN LOFT Cologne. Nu manglede vi blot at bestille en billet til toget đŸ‘đŸ»

SĂ„ blev biletterne bestilt og sĂ„ kunne der ikke vĂŠre noget til hindre, andet end at glĂŠde sig til turen 😀

Vi havde nĂ„et at fĂ„ pyntet lidt op til julen, inden vi tog af sted đŸŽ…đŸ»

Her ses lidt af udsmykningen i vores stue 🙂

SĂ„ kom dagen hvor vi endelig skulle afsted. Vi havde bestilt en taxa til Kolding banegĂ„rd, sĂ„ vi var klar da toget kĂžrte syd pĂ„ mod Köln. Det gik godt indtil vi skiftede i Hamborg. Her gik toget ogsĂ„ prĂŠcist, men det fĂžrste vi hĂžrte, var at vi ville blive forsinket, da der var en politi indsats undervejs 😡. Vi blev hurtig en halv time forsinket og inden vi nĂ„ede KĂžln, blev det en time.


Godt ankommet, og fundet vores hotel, mÄtte vi straks videre til et spisested, hvor vi havde aftalt at spise sammen med en ven vi har i nÊrheden af KÞln. Vi tilbragte en dejlig aften sammen med ham, fik noget godt at spise.

Efter en lang dag gik vi tidslig til ro, sÄ vi kunne blive klar til at gÄ pÄ opdagelse i byen den nÊste dag.

Efter en dejlig nats sÞvn og noget dejlig morgenmad, var vi klar til at gÄ ud og kigge lidt pÄ byen.

Vi bestemte os for at besĂžge KĂžlner Dom, da vi ikke havde vĂŠret der siden vores sĂžn var bosat i KĂžln. Den var som altid omgivet af stilladser, da der altid er renovering igang af den gamle bygning. Her heden for er der nogle billeder som er taget af og i kirken.

Efter vi havde vĂŠret pĂ„ turen til fods til kirken og gĂ„et lidt rundt i kirken, var det tid til lidt kaffe og sidde ned og hvile benene lidt đŸ‘đŸ»

Efter denne velfortjente hvil, gik vi lidt rundt i gÄgaderne og var inde bÄde i indkÞbscentre og vi kiggede ogsÄ lige pÄ et julemarked som ikke rigtig var startet endnu

Nu var benene igen ved at vÊre trÊtte og vi blev enige om, at vende tilbage til hotellet og indlÊgge en lille pause. Det gjorde vi sÄ og det var dejligt.

Vi blev sÄ enige om, at vi efter hvilen, skulle fortsÊtte pÄ et julemarked eller to. Det var fordi, at nÄr mÞrket falder pÄ, sÄ gÞr alt det megen lys og udsmykning som bestÄr af blanke og glinsende ting, at julemarkederne er rigtig flotte og hyggelige at se pÄ.

Efter denne aftentur, hvor vi fik noget at spise under vejs, trÊngte vi til at fÄ benene i ro, sÄ derfor gik vi tideligt til ro for at fÄ en god nats sÞvn og vÊre klar til nye udfordringer dagen efter.


Da vi var gĂ„et tideligt til ro dagen fĂžr, kom vi op nogenlunde tideligt dagen efter. Efter et solidt morgenmĂ„ltid, begav vi os igen ud i KĂžln’s gader. Vi havde bestemt at vi skulle besĂžge et julemarked der lĂ„ lidt lĂŠngde vĂŠk. Der for gik vi til hovedbanegĂ„rden og tog “Strassenbahn” til Neumarkt, hvor vi vidste der lĂ„ et pĂŠnt stor julemarked.

Straks vi var pÄ vej, kunne man godt se at det var blevet lÞrdag, for der var rigtig mange mennesker pÄ gaderne. Der var andre end os der ville pÄ julemarked.

Vi kom godt frem til Neumarkt og der var rigtig meget at se pĂ„. Vi fik kĂžbt en taske, spist lidt brĂŠndte mandler og fik et krus glĂŒhwein.

Vi gik lidt rundt i gaderne omkring Neumarkt og fandt os et sted at fÄ lidt at spise.

Vi fortsatte sĂ„ til fods videre til Heumarkt hvor der ogsĂ„ ligger et julemarked. Dette var meget stort, men der var sĂ„ mange mennesker, sĂ„ man ikke rigtig kunne se noget. Vi fortsatte derfor til det nĂždte julemarked som nĂŠsten lĂ„ i forlĂŠngelse med det forudgĂ„ende. Her slentrede vi ogsĂ„ igennem og pĂ„ trods af de mange mennesker, fik vi her en lidt stĂžrre oplevelse og endnu en glĂŒhwein.

Vi var nu godt brugte og vendte retur til hotellet, for at fÄ benene lidt opad.

Efter en god hvil blev klokken sÄ mange at vi mÄtte af sted og finde et sted hvor vi kunne spise noget aftensmad.

Vi fandt et hyggeligt sted hvor vi fik noget godt at spise og en enkelt eller to af de lokale Þl til. Vi var nu godt mÊtte og blev enige om at finde tilbage til hotellet og slappe lidt af inden vi gik til ro for at fÄ lidt hvile.


Efter en god nats sÞvn, stod vi igen op til dejlig morgenmad pÄ hotellet. 

Vi havde ikke rigtig planlagt noget for den sidste hele dag i KÞln, men vi havde aftalt at vi skulle nÄ ind og have kaffe mes kage et eller andet sted pÄ vores tur i byen denne 2. sÞndag i advent.

Vi startede dagen med at gĂ„ til KĂžlner Dom, hvor der i dag blev afholdt messe, men man kunne sagtens komme ind i kirken alligevel. Min kone fik tĂŠndt to lys og gav dem vi har mistet en kĂŠrlig hilsen med pĂ„ vejen đŸ‘ŒđŸ»

Nedenfor lige et par billeder hvor det er tydeligt at se, at der renoveres og rengÞres pÄ kirken hele tiden.

Vi fortsatte dagen med at gÄ til Shillergasse, som er en del af gÄgaderne i KÞln.

PÄ billedet kan du se, at selv pÄ en sÞndag formiddag, hvor butikkerne har lukket, er der en del mennesker pÄ benene.

Vi valgte at gÄ til Neumarkt for at se lidt mere pÄ det julemarked som vi ogsÄ besÞgte dagen fÞr. Vi fik meget mere at se, da der her inden middag, ikke var sÄ mange mennesker.

PÄ vores vej der hen, sÄ vi denne gamle bil.

Efter vi havde set det vi ville og fĂ„et et krus cacao og en glĂŒhwein, have vi to klip pĂ„ vores billet fra i gĂ„r, sĂ„ dem benyttede vi retur til hovedbanegĂ„rden.

Her fik vi kigget lidt og handlet lidt med hjem.

Det var nu igen tid til at hvile benene sÄ vi tog lige en lille pause pÄ hotellet.

Efter denne pause begav vi os igen ud pÄ opdagelse i passende gÄ afstand fra hotellet.

SĂ„ blev der tid til kaffe og kage 🍰 og det smagte rigtig godt, vĂŠrd at vente pĂ„.

Vi slentrede lidt rund i omrÄdet og var i nogle gader vi ikke havde besÞgt fÞr. Vi var pÄ udkik efter et sted at spise den sidste aften i KÞln, men vi fandt ikke rigtig noget der vakte vores interesse.

SÄ efter et lille hvil pÄ hotellet, gik turen igen afsted mod noget aftensmad. Vi var enige om at vi havde lyst til en burger og pommes. Men ak, det var der ogsÄ mange andre der havde bestemt sig for. Da det var begyndt at regne, sÄ var der kÞ samtlige steder vi forsÞgte at komme ind og fÄ burger. SÄ vi bestemte os for at tage et par sandwich med hjem pÄ vÊrelset. Der til blev der kÞbt en par Þl og vand. Det hele var super og aftenen randt ud med hÄndbold med vores damer pÄ den medbragte pc.

Efter en dejlig nats sÞvn, en dejlig tur under bruseren og et solidt morgenmÄltid, begav vi os afsted mod banegÄrden for at finde vores tog med retning mod Danmark.

Vi var i god tid pÄ banegÄrden og fik handlet ind til turen hjem.

Da vi kom op pÄ perronen fandt vi ud af , at toget ikke gik derfra pÄ grund af sporarbejde. Vi fik spurgt os for og fik at vide at vi skulle kÞre en station tilbage og sÄ ville toget starte der fra. Vi kom en station tilbage og fandt den rigtige perron og der kom sÄ toget med cirka 1/2 times forsinkelse.

Vi kĂžrte mod Hamborg og taget blev mere og mere forsinket.

Det viste sig ogsÄ at vi kom for sent til vores tog i Hamborg, men det nÊste var sÄ, at det tog vi skulle med videre ikke kÞrte pÄ grund af sporarbejde. SÄ hen til information som hjalp os med at fÄ booket om. Dog til et tog uden reservering af pladser.

Vi ville sÄ fÞrst vÊre hjemme klokken godt 19:00.

Efter et lille ophold i Hamborg, kom vi kom pÄ toget mod Flensborg. Det var et regionaltog som standsede pÄ en del stationer, men det gik med jÊvn fart og tiderne blev overholdt.

I Flensborg ventede vi en lille halv time. SĂ„ kom der et dansk IC-Tog som kĂžrte os den sidste vej til Kolding.

En dejlig tur til KÞln var nu slut og vi havde fÄet en del af byen og vÊret pÄ mange julemarkeder.

Vi har igen nydt en turen i fulde drag og vil nu se tilbage pĂ„ de oplevelser vi har haft. SĂ„ vil vi nok nĂ„r vi nĂ„r ind i det nye Ă„r, begynde at tĂŠnke lidt over, hvor nĂŠste Ă„rs jule tur skal gĂ„ hen 😛