Vi er normalt ved Henne Strand flere gange om året og i år er ikke nogen undtagelse 😜
Vi har lejet en lejlighed på Henne Strand Feriecenter.
Ankomst
Vi ankom søndag eftermiddag i ikke for godt vejr, men det er hvad man må regne med på denne årstid 👍🏻, og vi har pakket tøj til lidt forskellig vejr. Lejligheden var rengjort og der var dejligt varmt.

Vi fik pakket vores ting ind og jeg gik igang med at få net på telefon, iPad og MacBook.
Konen var i mellemtiden gået ned i byen for at handle lidt, da vi havde glemt et par ting hjemmefra og vi var kørt hjemmefra med kun morgenmad i maven 🙁
Da hun kom retur fik vi lidt at spise så vi kunne holde til aften. Da skulle vi se fodbold i fjernsynet, nemlig Arsenal mod Manchester City i Premier Leaque. Så jeg fik fjernsynet forsynet med det rigtige program, så vi kunne se det 👍🏻

Kampen blev set i forbindelse med indtag af et par stykker brød og et par lækre øl, som konen havde bragt med fra sin tur i byen 😜
Efter kampen, som jo endte 1-1, nød vi resten af aftenen med dejlig afslapning, med lidt fjernsyn, en god kop kaffe og hvad der hører til. Så vi kunne gå til ro med vindens susen udenfor.
Dag 1
Efter en dejlig nats søvn, vågnede vi op til dejlig solskin, men stadig en del blæst. Vi fik lavet noget morgenmad og sad og nød det til lidt baggrunds musik og nyheder. Vi fik også aftalt hvad vi ville bruge dagen på 🤔
Jeg har jo for første gang taget min cykel med her over, så vi blev enige om, at jeg hellere måtte få den luftet lidt. Konen havde ikke sovet så godt i fremmede omgivelser, så hun ville slappe lidt af imens jeg var ude og cykle.
Jeg bestemte mig for at cykle en tur til Filsø.

Det var dejligt solskin, så det var en dejlig tur ud til Filsø. Her ovenfor kan du se et oversigtskort over området, som er temmeligt stor og fuld af en masse fugle. Der er en masse udkigstårne, hvor man i ro og mag, kan sidde og kigge på dem.

Her over kan du se ud over søen og som billedet viser, er der kommet lidt skyer på himlen. Men det var stadig tørvejr og det var godt, for jeg havde ikke fået min regnjakke med 😠

Midt igennem søen, går der en grusvej, hvor man kan gå eller cykle over på den anden side. Da jeg jo var på cykel, valgte jeg selvfølgelig at cykle. Det gik stille og roligt, da vejen ikke var for jævn. Efter mange flotte natur indtryk og cirka 4 kilometer på cykel, kom jeg igen til asfalt vej. Jeg fortsatte og kom til Henne Stationsby, her svingede jeg mod Outrup, for at se hvad der var i Outrup. Her kunne vi eventuelt handle i en Brugs som vi tit gør hjemme.
Fra Outrup satte jeg kursen hjemad og kom igen Henne Stationsby. Her tog jeg så vejen mod Henne Strand i strid modvind. Jeg kom her også forbi den berømte Henne Kirkeby Kro. Der var modvind hele vejen hjem, men en dejlig tur 👍🏻
Vil du se ruten, så klik på pilen ➡️
Efter et godt bad og lidt at spise, blev vi enige om at tage vores hund Ellie med på en tur til vandet. Her nedenfor kan du se nogle billeder fra turen.






Efter turen til vandet, fik vi en varm kop kaffe med en småkage til 😊 og selvfølgelig en godbid til Ellie 🦴
Konen er lige gået en tur på osetur nede i byen og jeg slapper lidt af, inden vi til aften vil bestille os en pizza 🍕



En dejlig dag sluttede med lidt fjernsyn (Robinson Ekspeditionen 2025) og så en lille søvn foran fjernsynet, på grund af den meget friske luft 🥹
Dag 2
Efter en god nats søvn vågnede vi igen op til dejlig 🌞 og 💨 var taget lidt af i styrke. Et dejlig bad og dejlig morgenkaffe med samtale om hvad vi havde oplevet i går. Vi fik også talt lidt om hvad vi ville lave i dag.
Jeg startede dagen med en cykeltur til Børsmose strand på cirka 33 kilometer. En rigtig dejlig tur i dejlig vejr og mindre vind end i går. Som det ses på nedenstående billeder, var det cykelstier og veje af forskellig beskaffenhed.




Hvis du vil se ruten så klik på ➡️
Efter hjemkomsten, gik jeg i et hurtigt bad og vi fik noget at spise. Derefter foreslog konen, om vi skulle køre en tur til Blåvand. Så sagt, så gjort. Vi kiggede lidt i nogle forskellige butikker og konen fik også købt et par nye støvler til den kommende kolde tid. Så blev der endelig tid til en kop kaffe og en god softice. Efter at have nydt det i strålende solskin, returnerede vi til Henne Strand.
Vi bestemte, at aftensmaden lavede vi selv i dag. Det blev lidt kød vi havde medbragt fra fryseren hjemme og så nogle indkøbte pommes fra købmanden her. Vi fik det lavet og spist, og lod aftenen klinge ud med lidt fjernsyn og en kop kaffe. Endnu en dejlig dag ved Vesterhavet var slut 😀
Dag 3
Jeg stod op til dejligt solskin, men en smule køligt og næsten ingen vind, så det kunne tyde på en endnu super dag. Jeg hentede et par rundstykker så vi kunne få lidt morgenkaffe inden dagen for alvor startede.
Dagens cykeltur havde jeg planlagt skulle gå til Bork Havn, så jeg startede omkring klokken 10:00. Turen blev lidt længere end beregnet, da jeg ville finde en kortere rute hjem mod Henne Strand. Så jeg fandt en rute på Google og aktiverede den til cykel. Da jeg kørte på ujævne veje ville jeg ikke slippe styret, så jeg fik vejledningen i mine EarPods. Meldingerne kom bare når jeg var kørt forbi der hvor jeg skulle have drejet og da der var en del skovarbejde i skovene, var der flere veje som man ikke måtte køre på. Så jeg valgte at jeg nok selv skulle finde hjem, efter jeg havde været ned af en vej, hvor jeg endte på en parkeringsplads til stranden og måtte hele vejen retur.
Se ruten ➡️
Men det var en dejlig tur i super vejr 👍🏻 og her kan du se nogle billeder fra turen.






Efter lidt at spise blev vi enige om at gå en tur til vandet med Ellie, da vejret jo var super og næsten ingen vind 👍🏻




Resten af eftermiddagen slappede vi af i det dejlige vejr på terassen ☀️ 👍🏻
Aftensmaden blev noget let hentet i byen og aftenen blev tilbragt foran fjernsynet. Der var også lige en fodboldkamp der skulle ses, nemlig Port Vale – Arsenal i EFL Cup’en.
Dag 4
Vi stod igen op til fantastisk vejr fuld ☀️ og ikke ret meget 💨
Vi tog noget morgenmad og aftalte at jeg skulle tage en cykeltur og så ville vi køre en tur til Hvide Sande og få os lidt at spise ved middagstid.
Dagens cykeltur var ikke planlagt, så jeg kørte bare ud af cykelstien mod Henne Stationsby. Her så jeg et skilt hvor der stod til Filsø, så den vej kørte jeg. Et stykke ud af vejen, kom der et skilt til Vrøgum. Så den vej fortsatte jeg og kom til Vrøgum. Her svingede jeg mod Filsø og kørte et langt stykke med militært øvelsesterræn. Lange lige stykker kun med sparsom beplantning. Da jeg kom til et T-kryds var der et skilt mod Henne Strand. Så jeg tog turen hjemefter og det viste sig, at jeg havde været en tur hele vejen rundt om Filsø.
Se hele turen på ➡️

Så hyggeligt var der på det meste af ruten 👍🏻
Efter jeg var kommet hjem, tog jeg et hurtigt bad og vi kørte til Hvide Sande.
Vi var lige en tur forbi Bork Havn, for at se om det måske var her vi ville hen næste gang, men det blev vi enige om at det var det ikke.
Vi kom frem til Hvide Sand og fik bilen parkeret. Vi var rundt og kigge lidt på butikkerne, men maven begyndte at melde sult. Da vi kom forbi en fiskeforretning, hvor vi kunne sidde og spise uden for (vi havde jo hund med og vejret var godt), bestemte vi os for at få fish and chips.

Det smagte vældig godt, men fish and chips som i England, var det ikke 😚
Vi var nu mætte og da vi havde set det vi ville, satte vi kursen retur mod Henne Strand. Vi aftalte, at vi ville have en is på vejen hjem. Det blev det dog ikke til, men den tog vi da vi kom retur.

Det blev dog til en af mine favorit øl og en is til konen, ikke så ringe endda 😀
Resten af dagen stod på ingen ting, lidt aftensmad, lidt fjernsyn og tideligt i seng 🛌 den megen friske luft havde gjort sin indvirkning 💤
Dag 5
Dagen startede stille og roligt med noget morgenmad og lidt nyheder og musik i baggrunden.
Som de andre dage tog jeg efter morgenkaffen ud på en cykeltur. Jeg havde bestemt at cykle en tu ud forbi gasbehandlingsanlæget ved Nybro. Det gjorde jeg så og fik en forfærdelig samling af rør med mere at se. Jeg vil tro det skal ses inden for hegnet for at blive spændende. Jeg besluttede ikke at tage billeder, da det ikke vil sige noget, da det jo er spredt over et stort område. Jeg fortsatte derfor til Oksbøl og tog turen hjem over Vrøgum og Henne Stationsby. En dejlig tur på cirka 50 kilometer i sol og nogen vind.
Se hele turen på ➡️
Et godt bad og lidt at spise og så lidt hvile. Konen gik en tur på osetur i byens butikker og hun bragte lidt godt med hjem til eftermiddagskaffen. Men den megen friske luft fik igen øjnene til at lukke sig lidt.
Inden vi skulle spise til aften, blev vi enige om at gå en tur til vandet, da solen stadig skinnede. Her under er et par billeder fra turen.




Efterhånden skulle vi til at tænke på lidt at spise, så vi bestemte os for at bestille noget. Det bliver igen pizza da vi nok er lidt glad ved pizza.



Det smagte virkeligt godt og vi er mætte. Så er vi klar til lidt fredag aften i tv. Og som de andre dage, så gav den meget friske luft her ude, lidt søvn foran fjernsynet, inden vi tog os sammen til at gå i seng 💤
Dag 6 – vi kører hjem
Dagen starter med morgenmad som vi nyder, da vi har bestemt at vi kører hjem i løbet af dagen, da vi blot skal sove her hvis vi blev til i morgen, for vi skal være ude til klokken 10:00. Vi skal også have forberedt vores afslutningsfest for sommerens aktiviteter i vores aktivitetsforening der hvor vi bor. Det er på tirsdag det skal være, da vi fra 1. oktober starter de indedørs aktiviteter 👍🏻
Se vores aktivitetsklubs hjemmeside ➡️
Vi bliver enige om, at jeg tager min sidste cykeltur her, inden vi begynder at tænke på at vende snuden hjem af.
Dagens cykeltur på cirka 33 kilometer blev den sidste tur her fra Henne Strand. Jeg kørte her fra i mod 💨 så jeg fandt hurtig en vej der førte mod Nr. Nebel. Her fra tog jeg cykelstien til Outrup. Her drejede jeg mod Henne Stationsby og her fra videre af cykelstien til Henne Strand.
Efter et bad og lidt til maven, gik vi igang med sat pakke sammen og få bilen pakket. Cyklen, som var blevet flittigt brugt i løbet af ugen, blev også sat i stativet.
Vi fik vi nøglerne afleveret og bilen sat i gang med retning mod Vonsild. Vi kunne nu sidde i bilen og tale om hvor dejligt vejr det havde været hele ugen. Vi blev enige om, at vi havde slappet dejligt af i andre omgivelser, end dem vi normalt går i til dagligt. Det glæder os allerede til næste gang vi skal til Vesterhavet, om det så bliver Henne Strand eller et andet sted, ved vi endnu ikke 😀 😀 😀

Skriv et svar