Jeg ved godt, det kan lyde lidt sci-fi, men i dag kan jeg tale til mit hus. Eller… i hvert fald til mine højttalere. “Hej Google, spil noget jazz” – og vupti, så kører musikken. Jeg har Sonos-højttalere både hjemme og i sommerhuset, og nogle gange føles det næsten, som om jeg har ansat en lille, usynlig butler. En meget musikalsk én.
Der var en tid, hvor jeg syntes, det lød lidt skørt, at man skulle tale til sine apparater. Men jeg har opdaget, hvor praktisk det er – især når hænderne er optaget af noget andet, som f.eks. madlavning, rengøring eller et spil kort med børnebørnene (de snyder stadig!). Og jeg skal da også være ærlig: det føles lidt som magi, når jeg beder om at høre 60’er-musik, og det bare sker.
I sommerhuset har jeg endda en lille bærbar højttaler, som jeg tager med ud på terrassen – eller med i skyggen, hvis solen bliver for varm. Og ja, det sker da, at jeg taler lidt højt til den, så naboerne måske tror, jeg fører en meget entusiastisk samtale med mig selv. Men så længe musikken spiller, og kaffen er varm, så må de gerne undre sig.
Stemmekontrollerede enheder kan mere end bare spille musik – de kan give vejrudsigten, tænde lyset, svare på spørgsmål, og i nogle hjem endda styre varme og gardiner. Så langt er jeg ikke endnu – jeg vil gerne stadig selv kunne trække et gardin fra – men hvem ved, måske en dag.
Det vigtigste er, at teknologien ikke er farlig. Den er faktisk ret hjælpsom – især når man vænner sig til den. Og lidt som med børn og svigerdøtre: man skal bare lære, hvordan man taler til dem, så svarer de pænt igen.
Man er aldrig for gammel til at tale med sine højttalere
Jeg har lagt mærke til, at jo ældre vi bliver, jo mere bliver vi opfattet som skeptiske over for ny teknologi. Men jeg tror ikke, det handler om manglende evner – det handler mere om, at vi gerne vil vide, hvad vi får ud af det. Og når man først har prøvet at sige “spil lidt stille morgenmusik” uden at skulle finde fjernbetjeningen eller rode med en app, så kan man godt se idéen.
Stemmekontrol er ikke bare noget for unge mennesker, der skal finde den nyeste pophit. Det er faktisk helt perfekt til os, der måske ikke gider bøvle med småskærme og knapper, når vi egentlig bare gerne vil høre vores yndlingssange, fåen vejrudsigt eller finde ud af, hvornår det næste tog går.
Det kræver selvfølgelig lidt tillid – og lidt tålmodighed, når man i starten siger “Spil Shu-bi-dua” og højttaleren svarer “Beklager, jeg forstod ikke – spiller nu Shakira”. Men det kommer. Og når det gør, så bliver hverdagen altså lidt nemmere – og lidt sjovere.
Så ja, måske lytter mit hus til mig. Og måske svarer det også, når jeg beder det om noget. Men ærligt talt: det er da meget hyggeligt at føle sig hørt –også selvom det bare er af en højttaler.
Du er altid velkommen til at give din kommentar eller oplevelser, som du vil dele med os andre 😉
Skriv et svar