Hækklipning – sommerens grønne pligt
(med plads til fornøjelse og familiehygge)
Der er ting, man bare gør om sommeren. Som at spise is, tænde op i grillen – og klippe hækken. Det er en af de opgaver, der hører sig til, når haven står i fuldt flor og grønne vækster har vokseværk som teenagere.Her i sommerhuset er hækklipningen næsten blevet en tradition – og heldigvis er det ikke en tradition, vi står alene med. Min datter, svigersøn og vores to børnebørn kommer trofast og giver en hånd med. Det er både hyggeligt og hjælpsomt – og arbejdet går lidt lettere, når man er flere om det (og der bliver grinet lidt undervejs).
Her i sommerhuset er hækklipningen næsten blevet en tradition – og heldigvis er det ikke en tradition, vi står alene med. Min datter, svigersøn og vores to børnebørn kommer trofast og giver en hånd med. Det er både hyggeligt og hjælpsomt – og arbejdet går lidt lettere, når man er flere om det (og der bliver grinet lidt undervejs). På billedet ser du et lille udpluk af en hæk som trænger til at blive klippet 😰
Det starter som regel med, at vi går en tur rundt om hækken sammen. “Trænger den?” spørger jeg, og vi kigger alle fire op og ned ad de grønne vægge. Svaret er som regel ja – hækken har det med at brede sig, som om den vil omfavne hele haven. Så frem med hækkeklipperen – eller som vi kalder den: sommerens store sabel.
Der bliver arbejdet i hold: De voksne med maskinen og hækkesaksen, børnene med trillebør og rive. Og selvom de små måske ikke altid holder fokus så længe ad gangen, så er det fantastisk at se, hvor stolte de bliver over at hjælpe til. Især når der venter en is bagefter – dét motiverer.
Der er nu noget tilfredsstillende over at se hækken få pæne kanter igen. Og bagefter – når grenene er samlet, maskinerne er slukket og kroppen lige kan mærke, at man har brugt den – så sætter vi os sammen og nyder en kop kaffe og lidt saft til børnene. Måske tænder vi grillen senere, og så føles det hele ekstra velfortjent.
Vi klipper som regel hækken i slutningen af juni eller starten af juli, og måske en gang mere i august, hvis hækken igen får vokseværk. Og vi holder naturligvis øje med, om der gemmer sig små fuglereder – vi klipper med omtanke.
Så ja – hækklipning er ikke bare en praktisk opgave. Det er også en anledning til fælles indsats og gode stunder. En af de der små traditioner, der sætter sig som solrige minder, mens vi passer på både haven og hinanden.
Er hækklipning en pligt hjemme hos dig – eller en tradition med familie og fællesskab? Uanset hvad, så god arbejdslyst – og husk at nyde pausen bagefter. Den er næsten det bedste ved det hele.
Skriv et svar